House of Industry
House of industry er tegnet med intentionen om at bygge bro mellem industriens skole og samfundet udenfor.
Huset sikrer med sin arkitektur optimale forhold for uddannelse, innovation, udvikling og iværksætteri og er samtidig med til at synliggøre aktiviteterne for borgere såvel som samarbejdspartnere.
beliggenhed:
Viborg Banebybygherre:
Ejegod HOI ApSareal:
5.230 m2år:
2019-2021samarbejdspartnere:
P+P Arkitekter, EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER AS & Byggeselskabet PAULSEN A/Srolle:
Arkitekt, skitseprojektUrbant område i vækst
Med beliggenhed i Viborg Baneby taler det rå og industrielle udtryk ind i den eksisterende fortælling om området, der har en forhistorie som industriområde.
På én og samme tid er House of Industry et arkitektonisk forfinet svar på erhvervsbebyggelse, hvor den markante betonbygning fremstår som en robust, industriel – men dog æstetisk søjle, som en stærk tilføjelse til det urbane område i vækst.
08-09-21 – indvielse
Multifunktionelt fællesskab
Bygningens formsprog læner sig op af Viborg Banebys eksisterende fortælling om området som et industriområde.
De rumlige og funktionelle sammenhænge skaber et naturligt flow for personale og studerende, mellem værksteder, undervisningsrum, kontorer, møderum, stillezoner, flexzoner og sociale zoner.
Med store vinduespartier i stueetagen åbner bygningen sig op mod offentligheden og synliggør læringssituationer i værkstedsfaciliteter og projektområder i stueetagen.
”Det bliver et hus til gavn for hele Viborg med et helt unikt miljø."
- Jens Jakobsen, direktør for Ejegod Ejendomme i tale til indvielsen
Bygningens disponering
1. sal huser teoriområder, studiemiljø, flex-områder samt sociale zoner med afgang til terrasse.
2 og 3 sal. rummer et iværksættermiljø med kontorhotel, fælles møde- og konferencefaciliteter, samt auditorium, café, åbne fællesområder. Fra alle etager er der mulighed for at trække ud til grønne terasser.
Øverst ligger attraktive penthouselejligheder med udsigt ud over Banebyen.