01_Situationsplan_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg

kvarterhuset

Et levende, inkluderende og bæredygtigt samlingspunkt i hjertet af Høje-Taastrups mest omdiskuterede boligkvarter. Projektet bidrager til den positive fortælling om et område i forandring, hvor fællesskab, kreativitet og menneskelig skala får plads til at gro. Gennem robuste løsninger og genanvendelse af materialer skaber projektet et langtidsholdbart, fleksibelt og bevidst bygningsværk, hvor arkitektur og social bæredygtighed går hånd i hånd.


info

beliggenhed:

Gadehavegård, Høje Taastrup

bygherre:

Høje Taastrup Kommune, Domea og Realdania

areal:

ca. 1.800 m2

år:

2025-2029

samarbejdspartnere:

KABI Entreprise A/S og DOMINIA

rolle:

Arkitekt- og landskabsarkitektrådgiver

Et grønt bindeled i kvarteret

Kvarterhuset placerer sig som et nyt grønt knudepunkt midt i Gadehavegård. Det ligger som et åbent “X” i landskabet – en markør og et mødested, hvor stier, haver og bygninger flettes sammen på tværs af kvarteret. Mellem de omkransende boliger og den nye park skabes et levende gårdrum, hvor ankomster, ophold og aktivitet smelter sammen. Her får både hverdagen og fællesskabet en ny adresse, og det grønne landskab bliver et aktivt medspil i den sociale omstilling af bydelen

02_Placering diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
03_Entre visualisering_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
Visualisering - ankomst

Haver, vi dyrker sammen

Omkring huset breder nye kvarterhaver sig som grønne åndehuller – en invitation til fællesskab, fordybelse og en mere bæredygtig livsstil. Her mødes naboer om dyrkning, børn leger i urtehaver, og skoler lærer om naturens kredsløb i praksis. Naturen bliver både læringsrum og frirum, hvor sanselighed, ro og lokal forankring får lov at blomstre. Haverne er tænkt som steder, man deler – fordi det, vi passer sammen, også binder os sammen.

04_grønne arealer diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
05_udearelaer visualisering_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
06a_Udestue diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
"værkstedet"
06b_Udestue diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
"pausen"
06c_Udestue diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
"naturlaboratoriet"
06d_Udestue diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
"scenen"
06e_Udestue diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
"legen"
06f_Udestue diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
"stunden"

Udestuer til ophold, læring og leg

Udestuerne er landskabets grønne opholdsrum – halvt bygning, halvt have, helt fællesskab. Som en naturlig forlængelse af Kvarterhusets arkitektur skaber de trygge, definerede uderum, hvor man kan mødes, lege, spise eller trække sig lidt tilbage. Hver udestue har sin egen karakter – nogle er aktive og åbne, andre mere intime og rolige. De er skabt til at kunne udvikles over tid, sammen med brugerne, og bliver en platform for samskabelse, ejerskab og meningsfulde møder i det fri.

07_Snittegning_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
08_entre visualisering lille_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg

Landskab og arkitektur i ét

Landskabet er tænkt som en naturlig forlængelse af kvarterhusets arkitektur. Uderummenes strukturer og rytmer spejler husets trækonstruktion og opdeling, så grænserne mellem ude og inde udviskes. Fra caféens åbne midtpunkt og værkstedernes aktive funktioner inviterer pergolaer og grønne haver til at fortsætte livet udenfor – i rammer, der føles lige så definerede og stemningsfulde som de indendørs. Den ensartede materialitet og modulopbygning sikrer en visuel og funktionel sammenhæng, hvor landskabet ikke blot understøtter huset, men indgår i dets samlede fortælling.

09_visualisering udearealer 2_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg
10_Regn diagram_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg

Når regn bliver en ressource

Regnvandet i landskabet omkring Kvarterhuset bliver en synlig og sanselig del af helhedsoplevelsen. Bløde lavninger, regnbede og naturlige forløb leder vandet på overfladen – væk fra kloakken og ind i naturens egne kredsløb. Her opstår mikrohabitater og små oaser, hvor planter, dyr og mennesker trives i takt med vejret. Det handler ikke kun om klimatilpasning, men også om at gøre vandets vej til noget, man kan opleve og lære af. Naturen får lov at vise sin rytme – våd og tør, stille og foranderlig.

11_Interiør visualisering_Nyt Kvarterhus_24-017.jpg

Du kan læse mere om det nye Kvarterhus her.