01-oesterhaeb-daginstitution-exterior.jpg

Østerhåb Daginstitution

I vores konkurrenceforlag til Østerhåb daginstitution indgår den nye daginstitution som en grøn børneby, der tilpasser sig byzonen, men stadig har fokus på natur og udeliv. Institutionen skal gennem arkitekturen opmuntre børn, store som små, til at undersøge, lege og lære.


info

beliggenhed:

Torsted

bygherre:

Horsens Kommune

areal:

1.874 m2

år:

2019 (konkurrenceforslag)

samarbejdspartnere:

Jytas og tri-consult

rolle:

Arkitekt og landskabsarkitekt
kort-oesterhaeb-daginstitution.jpg

En grøn børneby

Den nye daginstitution i Torsted ligger med udsigt til parcelhuse, skov og grønne marker. Som små huse i byen får alle teams deres eget definerede afsnit i trygge rammer, hvortil børnene får et nært tilhørsforhold. Fællesrummet er kernen, det grønne centrum, fuldt af liv. Fra det omkringliggende landskab kiler naturen sig mellem de mere definerede teamhuse, og trækkes, via store glaspartier ind i bygningens kerne fra alle verdenshjørner.

Tilsammen danner huset og landskabet et mangfoldigt læringsredskab, hvor rummene er naturligt zoneinddelt med fokus på tryghed, omsorg og nærhed, samt udfoldelse og nysgerrighed.

02-oesterhaeb-daginstitution-exterior-close.jpg
03-oesterhaeb-daginstitution-exterior-close.jpg

Det grønne centrum

Naturen er en central faktor både på det pædagogiske og fysiske plan, hvor grænsen mellem udeliv og indemiljø viskes væk. Det grønne centrum huser fællesrummet og fire aktivitetszoner, der danner bro mellem ude og inde. Fællesrummet fletter sig imellem teamhusene, og fungerer som omdrejningspunkt og bindeled mellem teamhusene.

I hjertet af huset er et stort åbent og fleksibelt areal omkranset af aktivitetszoner. Disse aktivitetszoner er orienteret mod de fire verdenshjørner, og giver på den måde børnene en tidlig forståelse for solens gang, retning og orientering.

07-oesterhaeb-daginstitution-opstalt.jpg

Den nye daginstitution skal gennem arkitekturen opmuntre børn, store som små, til at undersøge, lege og lære. Der skal derfor skabes trygge rammer, samt plads til udfoldelse, med plads til både store og små børnegrupper.

Nysgerrighedens grundsten

Bebyggelsen skal være rammen for lærerplanens fokus på science, hvor børnene skal skabe en forståelse for naturvidenskabelige tanke- og analysemåder. Børnekøkken, mindlab, orangeri, multiværksted ligger alle i overgangen mellem ude og inde, hvor man kan vælge at trække zonernes aktiviteter ud til uderummets nærzoner, eller ind i fællesrummet. En fleksibel disponering, der giver pædagogerne frihed til at tilrettelægge leg og læring – og giver dem de bedste redskaber til at give børnene en forståelse for bæredygtighed og samspillet mellem mennesket, samfundet og naturen. 

08-oesterhaeb-daginstitution-diagram.jpg
04-oesterhaeb-daginstitution-interior.jpg