01_Hero ext vis_Vinding idrætscenter_25-001.jpg

Vinding Idrætscenter

Vinding Hallen udvides og ombygges til et moderne idrætscenter, der skal samle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter for lokalområdet. Projektet samler aktiviteter fra Vinding Skole og skaber nye, fleksible rammer for både eksisterende og fremtidige behov.


info

beliggenhed:

Vinding

bygherre:

Vejle Kommune

areal:

Ca. 1.700 m2

år:

2025-

samarbejdspartnere:

Dansk Hal

rolle:

Arkitektrådgiver

Nye faciliteter og bedre sammenhæng

Udvidelsen omfatter en ny idrætshal med direkte adgang til den eksisterende café, springgrave, multisal med mødefunktion, fitnessrum samt nye omklædningsrum og depot. Der etableres et nyt, centralt indgangsparti og ombygges toiletter, ligesom området omkring hallen bindes sammen med et fortov. Skala Architecture har ydet arkitektydelser til projektet, som fokuserer på at skabe funktionelle, fremtidssikrede rammer med høj fleksibilitet og tilgængelighed.

02_Ext vis floral_Vinding idrætscenter_25-001.jpg
03_Udsnit hovedingang_Vinding idrætscenter_25-001.jpg

Materialer i harmoni med det eksisterende

Projektet udføres i robuste og genkendelige materialer, der understøtter en harmonisk overgang mellem den eksisterende hal og de nye bygningsdele. Udvendigt anvendes gule teglsten og facadepaneler i en varm mørkegrøn tone, mens indvendige flader beklædes med naturfarvet træbeton for at sikre gode akustiske forhold og et behageligt indeklima. Store vinduespartier sikrer dagslys og visuel kontakt mellem indendørs aktiviteter og det omkringliggende miljø.

04_Int vis hal_Vinding idrætscenter_25-001.jpg

Et åbent og inviterende idrætscenter

Ved ankomst fra både skole og parkeringsområde fremstår Vinding Idrætscenter som et åbent og imødekommende samlingssted. Brugere får indblik til aktiviteter i hal, multisal og fitness allerede udefra, og ledes naturligt mod café, foyer og omklædningsfaciliteter. Projektet styrker de eksisterende funktioner og inspirerer til nye måder at mødes, træne og skabe fællesskab på.

05_Int vis madras_Vinding idrætscenter_25-001.jpg