skala-architecture-kontor-horsens-rædershus.jpg

Skala

skala architecture går tilbage til 1986, hvor skalas grundlægger og administrerende direktør Kurt Ankjær åbnede en lille, beskeden tegnestue i Horsens. Gennem årene er skala architecture vokset betragteligt.

Partnerkredsen består idag af Kurt Ankjær, Rene Nedersee Andersen, Julie Ankjær og Mads Malmkjær samt to associerede partnere, Niels Bondrup Jensen og Hannibal Hink.

Skalas hovedsæde er i Horsens, men vi opererer også med et fuldvoksent kontor i København. Vi har kunder og projekter i hele landet og kapacitet til at varetage rådgivning på stadigt større byggerier og entrepriser.

Partnerkredsen hos skala architecture.jpg
faglighed

Hos skala architecture søger vi konstant at udvide vores portfolio af dygtige medarbejdere - og vores team på godt 40 medarbejdere har mange fagligheder i spil. Med løbende efteruddannelse sikrer vi, at vi altid er opdateret med den nyeste viden inden for arkitekt- og rådgiverbranchen.

Vi forholder os til bæredygtighed i økonomisk, miljømæssig og social sammenhæng – og sammen med vores samarbejdspartnere og bygherrer søger vi at finde de bedste løsninger.

Vi yder rådgivning i alle byggeriets faser – og løser hver dag opgaver for såvel offentlige som private bygherrer inden for læringboligkulturlandskab & byrum samt ​​​​​erhverv.

skala-sundmolen.jpg

sundmolen – erhverv, ​​​​​​​landskab & byrum 

skala-ringparken-daginstitution.jpg

ringparken daginstitution – ​​​​​​læring, landskab & byrum

Hos skala architecture beskæftiger vi os med et bredt felt af arkitektoniske greb. Vores faglige integritet er bundet op på vores overbevisning og metode; skalarig arkitektur, der hjælper os til at skabe helstøbte projekter, der tilfører arkitektonisk værdi til et givent sted.

 

samarbejde

Friheden i ”frit” at kunne sammensætte vores teams er for os et væsentligt parameter. Det udvikler og udfordrer os som fagfolk og får os til at anskue arkitekturen fra nye sider. Uden vores gode samarbejder og relationen til vores bygherrer og slutbrugere vil vores arkitektoniske værdi blegne.

skala-house-of-industry.jpg

house of industry – erhverv & læring